Maniitsup Katersugaasivia / Maniitsoq Museum
Illunnguit 11
3912 Maniitsoq
Kalaallit Nunaat / Grønland
Gitz-Johansens 125 års fødselsdagsudstilling på Maniitsoq Museum
For at fejre 125 års fødselsdagen, den 20. august 2022, for den danske kunstner og grønlandsfarer Aage Gitz-Johansen (1897-1977) – i Grønland kendt som ”Qalipaasorsuaq” (”Den store maler”) – viser Maniitsoq Museum fra den 2. august til den 29. september en flot og omfangsrig særudstilling med over 30 af kunstnerens værker. Udstillingens værker er venligst udlånt af hans søn Jeppe Gitz-Johansen.
I forbindelse med udstillingen vil Jeppe Gitz-Johansen selv tage den lange rejse fra sin bopæl på Bornholm i Danmark for at være til stede på Maniitsoq Museum på sin faders fødselsdag den 20. august. Her vil Jeppe bl.a. kunne fortælle om både sin faders og sine egne oplevelser i Sukkertoppen/Maniitsoq og præsentere sin faders værker fra kl. 13 til kl. 16.
Jeppe Gitz-Johansen var senest i Maniitsoq for 4 år siden, hvor han under sit ugelange ophold selv udførte et kunstværk i form af udhuggede relieffer, der stadig kan ses på en fjeldside ved siden af Maniitsoq Museum. Med udgangspunkt i Maniitsoqs historiske og aktuelle status som ”Hvalernes by” i Grønland blev det af Jeppe og museumsleder Peter Nygaard besluttet, at motivet for kunstværket skulle være hvaler. Jeppe husker, at hans moder Vibeke (lærer for fiskemester Nielsens børn i Maniitsoq i 1932-33) tit har fortalt om, når skibet Sonja kom med hval til det daværende Sukkertoppen, og der blev råbt ”Sonja kalippoq!” (”Sonja har noget på slæb!”).
Det er således ikke tilfældigt, at det lige er museet i Maniitsoq, der viser 125 års udstillingen. Maniitsoq/Sukkertoppen var nemlig byen, hvor Jeppes fader, Qalipaasorsuaq, og moder, Vibeke, mødte hinanden i 1932 hos fiskemester Nielsen. Vibeke blev senere Qalipaasorsuaqs hustru gennem resten af hans liv. Faderen og hans daværende hustru samt Jeppes 2 halvsøskende (nu afdøde) overvintrede i det høje træhus, hvor museet nu har kontor og faste udstillinger med bl.a. værker af Qalipaasorsuaq. Dengang lå huset nede i bymidten, hvor der i dag er varehus og fiskefabrik, og var assistentbolig.
Qalipaasorsuaq, i daglig tale kaldet Gitz, var i sin tid blevet opfordret af den kendte polarforsker Knud Rasmussen til at tage Grønland og menneskene her i nærmere øjesyn, altså rejse herop. Opfordringen kom efter, at Knud havde været på en udstilling og set en del af den unge kunstners værker. Det blev for Gitz til den helt store kærlighed til såvel de store vidder, men ikke mindst til menneskene, inuit.
Den første Qalipaasorsuaq-udstilling i Grønland var på Nationalmuseet i 1984. Sidenhen har sønnen stået for utallige udstillinger rundt i Grønland. Mange af Gitz’ værker hænger og kan opleves i såvel private hjem som i offentlige rum. Selvom det nu er 45 år siden Gitz døde på fæstningsøen Christiansø i Østersøen, så fremstår hans kunstneriske skildringer af Grønlands mennesker og natur stadig lige levende og vedkommende.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pensioneret skibsfører Klaus Skifte har doneret sin uniform til Maniitsoq Museum
Den hidtil eneste skibsfører fra Maniitsoq, Klaus Skifte (født 1952), der nu er pensioneret, donerede i november 2021 en række spændende genstande til Maniitsoq Museum.
Klaus Skifte donerede således sin skibsføreruniform og -kasket, plus sin overstyrmandsuniform inklusive tilbehør, samt et billede af sig selv i uniform sammen med sine forældre, Sofie Skifte (1928-2007) og Ludvig Skifte (1924-1996).
Klaus Skifte har taget sine uddannelser i Danmark på Marstal Navigationsskole. Først som kystskipper i 1976. Herefter sætteskippereksamen af 2. og 1. grad i 1977. Dernæst styrmandseksamen i 1978-1980. Samt i 1980-1981 skibsførereksamen.
Klaus Skifte har sejlet jorden rundt med selskabet ØK og andre rederier. Han har været i over 50 forskellige lande, og har blandt andet sejlet ned til Antarktis/Sydpolen med passagerskib som overstyrmand. Klaus Skifte har sejlet i 48 år indtil sin pensionering i 2018.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Arktis-udstilling med fernisering, oplæg og workshop på Maniitsoq Museum
Udstilling og fernisering mandag den 2. august kl. 19 på Maniitsoq Museum med oplæg om udstillingen ”Arktis” v. Janne Breinholt Bak
Workshop om Arktis med børn i alderen 8-13 år i samarbejde med Musikskolen i Maniitsoq 3. og 4. august kl. 13-16.
Arktis er en magnet. Særligt området omkring Nordpolen har til alle tider haft en imaginær, mytisk og kulturel værdi og en unik tiltrækningskraft. Forskere og nordpolsfarere har forsøgt at kortlægge den del af verden med livet som indsats.
Janne Breinholt Baks far var landmåler, og hun har altid interesseret sig for korttegninger, for menneskers og landes erobringstrang og særligt for nordpolsfarernes længsel efter Arktis. I 2017 fløj hun selv hen over Nordpolen og har lavet en udstilling, der indkredser hendes fascination:
”Min ambition med ARKTIS er med et kunstnerisk og antropologisk blik at skildre, hvordan man fra Gerard Mercators første korttegninger over Arktis og helt frem til Google Earths billeder af Nordpolen kan se, hvordan verdensopfattelser, myter og national selvforståelse er indlejret i kortene. Kort bærer på store fortællinger om, hvem vi er, og hvordan vi har opfattet os selv som del af verden. Det fænomen er for mig at se særligt tydeligt med stormagternes krav på den arktiske havbund.”
I takt med at isen forsvinder, vokser kredsen af lande og organisationer, der interesserer sig for Arktis. Naturressourcerne under havbunden og de potentielle rigdomme, der kan hentes op af undergrunden, har ført et nyt erobringseventyr med sig. I de seneste årtier har stormagternes kamp om Arktis og Nordpolspunktet udspillet sig gennem storstilede videnskabelige ekspeditioner og nye streger på kortet.
I 2014 gjorde Grønland i samarbejde med Danmark krav på havbunden under Nordpolen. Det skete efter en række ekspeditioner, hvor forskerhold blandt andet havde undersøgt, hvor langt Grønlands kontinentalsokkel rækker ud i Det Arktiske Ocean. Imidlertid hævder Rusland og Canada også at have ret til dele af det samme område omkring Nordpolen. Stridspunktet er især Lomonosovryggen, som blev opdaget i 1948. Alle tre nationer hævder, at Lomonosovryggen er forbundet med deres kontinentalsokkel, og at de derfor bør tildeles retten til undergrundens potentielle ressourcer i form af olie, gas og mineraler.
Udstillingen udforsker forholdet mellem de arktiske stormagters korttegninger omkring Nordpolen, de arktiske myter, erobringstrangen hos nationer såvel som enkeltpersoner og den nationale selvforståelse, stregerne på Arktis-kortet er udtryk for. Samtidig peger den på, at de streger, der i disse år sættes på Arktis-kortet, også er et provisorisk udtryk for den tid, stregerne er sat i. Arktis er under forandring.
I forbindelse med udstillingen afholder Maniitsoq Museum en workshop for børn i alderen 8-13 år tirsdag den 3.8. og onsdag den 4.8. kl. 13-16, hvor børnene vil komme til at spille musik og tegne. Deres tegninger vil blive udstillet sammen med Janne Breinholt Baks værker onsdag den 4.8. kl. 17, hvor alle er velkomne til at se udstillingen. Museet byder på kaffe, vand og kager til åbningen den 2.8. og til børnenes fernisering den 4.8.
Udstillingen kan ses fra 2.8.-30.9.2021
Janne Breinholt Bak er cand.mag. i litteraturhistorie og kunsthistorie. Hun voksede op med landmålerstokke og matrikelkort, da hendes far var landmåler. I 2017 fløj hun selv hen over Nordpolen. ARKTIS blev første gang vist på Galleri Tom Christoffersen (DK), og efter denne udstilling på Maniitsoq Museum sendes den videre til Qeqertarsuaq Museum i foråret 2022.