LOKAL GEOLOGI
Formidlingsvogn
Museet har en mindre samling af eksempler på lokale mineraler og bjergarter samt eksempler på forskellige dannelsesprocesser.
Samlingen er ikke udstillet i sin helhed, men til formidling af den lokale geologi har museet udviklet en formidlingsvogn, der køres frem til publikum ved forespørgsel.
Formidlingsvognen indeholder skuffer med eksempler på den nære omegns bjergarter - primært gneis'er - og de bjergartsdannende mineraler.
En særlig skuffe gennemgår granaternes dannelse.
Til alle skuffer er udarbejdet formidlingsark.
Vognen egner sig rigtig fint til bearbejdelse af iagttagelser under udflugter og undersøgelser af den bynære geologi.
Museet kan anvise udflugtsmål og udlåne geologhammer og lup samt opslagsværker.