Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Rejeproduktionen i Qasigiannguit stoppede i 1990'erne. Museets samling omkring fiskeriet og produktionen er bygget op i samarbejde med befolkningen gennem de seneste år, for at bevare og erindre denne del af byens nyere historie for eftertiden.
Udstillingen belyser rejefiskeriet ved Qasigiannguit fra slutningen af 1940’erne til produktionen lukkede i 1990’erne.
Udstillingen omfatter bl.a. store genstande fra det tidlige rejefiskeri som er opsat omkring en kulisse / et ”styrhus” med indbygning af ældre rejetrawler dele.
På udstillingen gives der et indblik i det tidlige rejefiskeri, i produktionen, i livet på fabrikken og hvordan dette har haft indvirkning på byens udvikling.
Som supplement vises bl.a. et ældre filmklip og nyere diashow fra hånd- og maskinpilningen på rejefabrikken.