SKOLETJENESTE OG FORMIDLING FOR BØRN
Aktivitetsuger for børn i sommerferien uge 29 og uge 30
se programmerne her
uge 29 NATUR
uge 30 KULTUR
Klasse - og elevbesøg
Qasigiannguit Museum har ikke en egentlig skoletjeneste, men museet samarbejder gerne med lærere omkring tilrettelæggelse af formidlingsforløb i områder, der falder indenfor museets virkefelt.
Samarbejdet kan f. eks ske som
- særligt tilrettelagte besøg og rundvisninger
- særlige opstillinger eller undersøgelser omkring specifikke emne
- møder med elever omkring særlige projekter / projektopgaver
Kontakt museet i god tid forud
Kulturarv gennem leg
Museet har udviklet et ganske særligt koncept omkring kulturarv gennem leg, og museet tilbyder udlån af trælegetøj og skindprøver til leg og samtale med mindre børn i emner hentet fra kulturarven
Kulturarv gennem motion og sport
Museet tilbyder under projekt levende boplads træning og øvelser i bueskydning med moderne buer. Fra oktober til marts foregår bueskydningen på indendørs skydebane i Idrætshallen og fra maj til august på udendørs skydebane ved museet.
I sommermånederne tilbydes øvelser i kajakroning - øvelser i tov på land og i sejlads i kajak ved standen under museet.
Såvel ved deltagelse i bueskydning som ved deltagelse kajakroning kræves forældres eller værges skriftlige tilsagn om deltagelse
Børnemuseum
I sommerferie og efterårsferie tilbyder museet særlige aktiviteter for børn i dagtimerne i emner hentet fra kultur- og naturhistorien.
Under projekt levende boplads tilbydes ugentlige værkstedsaftener for børn fra oktober til juni med oplæring i kulturteknikker forud for deltagelse i sommerens levendegørelser i friland
For børn og deres forældre
At gå på museum med små børn kan være svært, men museet har taget højde for dette og indrettet et hjørne for børn og deres forældre, hvor der er legetøj og samtale materialer.
I museets udstillingslokaler er der særlige relevante føleprøver for børn.