Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Museet har til huse i byens ældste europæiske bygninger, der stammer fra byens grundlæggelse som koloni i første halvdel af 1700-tallet.
Museet startede sit virke omkring de arkæologiske udgavninger på øen Qeqertasussuik syd for Qasigiannguit i starten af 1980'erne. Museet blev formelt indviet som godkendt lokalmuseum i 1984.
Museet havde i de første år til huse i den gamle telebestyrerbolig B-8, men museet omfatter nu flere udstillingsbygninger. Museets virke er primært knyttet sig Qasigiannguit by og omegns kulturhistorie.
Museet har i sine udstillinger og aktivieteter fokus på Saqqaqkulturen og de enestående fund fra de permafrosne kulturlag på Qeqertausssuk, Qasigiannguits historie og udvikling og på lokal fangst og fiskeri - med en særlig opmærksomhed på rejefiskeri et rejeproduktionen, der var de bærende erhverv for byen i industrialiseringsprocessen fra 1950'erne og frem.
Endvidere viser museet mands- og kvindedragter fra nyere tid. Museet har desuden en mindre udstilling af arktiske fugle og en aktivietetsvogn omkring lokal geologi.
Projekt Levende Boplads i Qasigiannguit er et historisk levendegørelsesprojektLevede Boplads arbejder med og formidler 16-1700-tallets sommerhverdag i Diskobugten Projektet startede med et ideoplæg i slutningen af 1990’erne inspireret af historiske levendegørelsesprojekter i Skandinavien. Projekt Levende Boplads er fagligt funderet i Qasigiannguit Museum. Museet har siden efteråret 2008 haft ansvaret for faglig research og værkstedsarbejde. I samarbejde med grupper af frivillige i Qasigiannguit opbygges en stadig voksende samling af kopidragter og kopiredskaber. Projektet tilbyder i sin formidling en enestående mulighed for aktiv deltagelse året igennem: gennem vinterens værkstedsarbejde, kurser og workshops med skindarbejde, snit og syning, træarbejde samt leg og underholdning, oplæring i færdigheder som kajakroning og bueskydning - og ikke mindst gennem sommerens åbne værkstedsaktiviteter og levendegørelser i friland, hvor frivillige gengiver livet på en sommer overnatningsplads under konebåd eller i skindtelt i Diskobugten i 16-1700-tallet.
|
Tørvehuset er bygget i 1990’erne af unge i samarbejde med ældre fra byen.
Tørvehuset er opført efter erindring i tørv og sten med indvendig bræddebeklædning.
Huset har bislag og fladt tag.
Tørvehuset blev overdraget til museet i forbindelse med en kulturuge i Qasigiannguit i sommeren 1997.
Indretningen viser nu et grønlandsk hjem fra tiden før 2. verdenskrig – indrettet med kakkelovn og sovebrik
Tørvehusets inventar er ældre brugsgenstande – eller moderen ting der så vidt muligt ligner.
Det gamle komfur kan tændes op med kul.
På briksen er moderne dyner med nyt sengetøj i ”gamle” farve
Omkring tørvehuse er anlagt en tørvestak, en rygeovn og en legekajak i sten
Tørvehuset ligger smukt placeret lidt udenfor byen og lægger op til at blive benytte af institutioner, foreninger og private til arrangementer.